Vi søger en erfaren Sales Manager der er vanvittig dygtig til at skabe relationer

Vil du være med til at tage en veletableret IT-succes til næste niveau? Har du erfaring med salg, elsker at løbe stærk og brænder for at få nye kunder i hus? Og er du klar til at tage et stort ansvar og være med til at bygge en forretning op - samt klar til at tage dit næste karriereskridt, så får du her muligheden.

Ansvarsområder:

Dit ansvar/- og opgave bliver at sælge Zenturas IT Services til danske SMV-virksomheder, der typisk ikke har egne IT-medarbejdere. Zentura har de rigtige produkter, og de kender markedet. Løsningerne er Managed Services bygget på Microsofts Office 365 og Azure (Cloud). Dine primære opgaver bliver at:

  • Skabe kontakten til potentielle kunder, understøttet af diverse marketings aktiviteter
  • Gennemføre kundemøder og holde fast i opfølgning egenhændigt
  • Skrive tilbud, præsentere dem, følge op og få lukket salget
  • Løbende få lagt alle relevante kundeinfo i CRM-systemet
  • Overlevere nye kunder til backoffice kollegerne og sikre god onboarding af nye kunder

Hos Zentura får du:

  • Solid IT-virksomhed med 14 års uafbrudte overskud og ambitiøs vækststrategi
  • Tæt samarbejde med direktøren om udvikling af salgsfunktionen og det kommercielle setup
  • Relevante produkter, der løbende videreudvikles til et marked med kæmpe potentiale
  • Solid opbakning/- og sparring fra deres CTO, der blandt andet står klar til at deltage på dine møder
  • Mødebookere tilknyttet, så du ikke skal booke alle dine møder selv
  • Solid kundebase med tilfredse kunder – masser af gode cases du kan bruge i salget
  • Top engagerede, kompetente og hjælpsomme kolleger
  • En forstående, dygtig og meget empatisk chef – som du kan få alt den sparring med som du ønsker
  • Derudover kan du se frem til:
    • Fede, nye lokaler
    • Dynamisk, ungt og inspirerende miljø
    • Lækker frokostordning
    • Gratis parkering lige uden foran hoveddøren
    • God lønpakke med basisløn samt bonusordning uden loft

Om dig:

Zentura ønsker dig, som er godt i gang med din karriere, og dig, som kommer med ambitioner, ønsker og mål for fremtiden. Dig der ønsker konstant udvikling og som gerne vil noget mere - samt dig der som brænder for at komme ind i en virksomhed med store vækstmuligheder og høje ambitioner. Du skal derfor kunne sige ja til nedenstående punkter:

  • Højt energiniveau
  • Stor erfaring med opsøgende salg fra IT-branchen
  • Evne for at skabe god stemning og bygge gode relationer op både i telefonen samt på møder
  • Erfaring med kunder hvor du primært forhandler med forretningsledelsen
  • Motivation for konstant at udvikle dine evner inden for salg
  • Kommer med en god forståelse for driftsservices i Clouden

Om Zentura:

Zentura blev stiftet i 2010, og missionen var dengang som nu, at levere kvalitets driftsservices til danske SMV-virksomheder. Siden da har Zentura vokset sig større, og tæller i dag 120+ kunder på deres klassiske driftsplatform samt yderligere 800+ kunder på deres Sikker Mail løsning: Permido. De er et dedikeret Microsoft hus, og de varetager udelukkende drift for virksomheder, der ønsker Microsoft Platform. Dette skarpe fokus gør, at de kan være de bedste til det de gør, og samtidig være en nærværende partner for deres mange mindre kunder.

Organisationen tæller i dag 15 mand, primært teknisk personale og en lille stab. Målet er, at Zentura skal være dobbelt så store ved udgangen af 2025, Kultur betyder meget for dem, og det er vigtigt at de har et team, der deler arbejdsopgaver, men som også deler deres commitment til kvalitet, ordentlighed og kundefokus. De arbejder primært fra deres nye moderne kontor i Høje Taastrup, hvor de trives i fællesskabet og fejrer deres fælles sejre.

Din udvikling hos Zentura:

For den rette kandidat vil Zentura være en arbejdsplads, hvor du i den grad vil få lov til påvirke/- og præge din hverdag. Zentura vil være en arbejdsplads, hvor du bliver udfordret på en meget bred vifte af dine kompetencer og erfaringer, og dermed en arbejdsplads med rig mulighed for personlig udvikling. Endelig er Zentura en moderne arbejdsplads, hvor de arbejder med de nyeste teknologier. Ligeledes bor de til dagligt i et lyst og moderne kontor med alle faciliteter fra kantine til børne rum, for at sikre at deres ansatte har de bedst tænkelige rammer til at levere god service til deres kunder.

Zentura er lige præcis der, hvor de har samlet værdifuld erfaring og masser af gode referencer – men ikke er groet fast i rutiner og ”vi plejer” tankegang. De tænker i nyskabelse på en måde, der giver deres kunder større udbytte af deres it. De er mere end bare en IT-leverandør – og deres mantra er ”Jeres IT, vores ansvar”.

Til at finde den helt rette nye Zentura medarbejder benytter vi os af Whatevers kompetente search.

Er du interesseret at høre mere om ovenstående stilling, så send gerne en e-mail på hey@whatever.as eller kontakt dem på 53 53 33 66.